Pædagogisk tilsyn 2017

Pædagogisk tilsyn i Birkebo i efteråret 2017
I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på
tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor fokus
endvidere er at skabe udvikling i det enkelte dagtilbud. Således samles den viden og
information der genereres på baggrund af tilsynene til både generelle og lokale
udviklingsindsatser alle med fokus på at sikre børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Fokuspunkter ved det pædagogiske tilsyn efteråret 2017:
 Lederens status på dagtilbuddets udvikling.
 Den daglige pædagogiske praksis
 Politiske mål, resultatmål og indsatser i praksis
 Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger
 Læringsmiljø
Lederen udfylder de første sider med korte beskrivelser, gerne i punktform. Beskrivelserne
skal dog give et indtryk af dagtilbuddet.
Besvarelsen sendes til den pædagogiske konsulent inden tilsynet.
Iagttagelser vedr. børne- og læringsmiljøet udfyldes af den pædagogiske konsulent ved
tilsynsbesøget.
Der gives en tilbagemelding på tilsynet på et efterfølgende møde mellem den pædagogiske
konsulent, lederen og eventuelt andre relevante deltagere.
Følgende udfyldes af lederen:
Opfølgning på pædagogisk tilsyn 2015
Hvordan har I arbejdet
med anbefalinger fra
tilsynet i 2015?
Personalets kvalifikationer og pædagogisk udvikling
Antal uddannede
pædagoger
3 i vuggestuen, 4 i børnehaven
Antal pau/pgu uddannede 0
Antal ikke pædagogisk
uddannede
4 vuggestuen – 4 børnehaven
Har personalet de
nødvendige
kvalifikationer til at
varetage hverdagens
opgaver?
Ja. Løbende kurser og uddannelse er godt. Personalet beder
selv om at komme på kurser hvis de finder et kursus de
mener er relevant for dem og husets hverdag.
Vi har en kollega som har en diplomuddannelse som kunst og
kulturformidler for børn og unge.
Hvordan understøtter
ledelsen medarbejdernes
mulighed for faglig
kompetenceudvikling,
sparring og videndeling?
Sparring, støtte. Kommer med forslag og ideer. Fx i forhold til
struktur.
2
Hvad er I særligt optaget
af i forhold til pædagogisk
udvikling?
Vi er meget optaget af at de projekter/temaer og det vi ellers
arbejder med, kan belyses fra forskellige vinkler. Dette for at
tilgodese at børn lærer forskelligt.
Hvordan indhenter I ny
faglig viden og holder jer
fagligt opdateret?
Henter inspiration gennem fagblade, litteratur samt
diskussioner på personalemøderne. LP. Kurser
Sprog og sprogvurderinger
Hvordan sættes der fokus
på børnenes
sprogudvikling i
hverdagens aktiviteter og
rutiner?
Gennem dialog, sætte ord på børns hverdag, gennem
guidning, piktogrammer, dagsorden til samlinger, tegnsprog,
dialogisk læsning, sproggrupper med tosprogede børn,
samarbejde med talepædagogen og tosprogsmedabejderen.
Hvordan samarbejdes
der med forældrene om
børnenes sprogudvikling?
Gennem dialog, råd/vejledning, møder. Der er også et tæt
samarbejde med talepædagogen
Antal børn der er
sprogvurderet jf. § 11 i
Dagtilbudsloven i 2016?
Antal børn med fokuseret
og særlig indsats i 2016?
Vi har ikke testet nogen børn i 2017. Testning tager for meget
tid ift. hvad der kommer ud af det. Vi mener at kunne spotte
de børn der har brug for en ekstra indsats uden at teste dem.
Tosprogede børn bliver testet af Tine Gert.
Hvordan følges der op på
resultaterne af
sprogvurderingerne i
jeres sprogindsats?
Sikkerhed, hygiejne og retningslinjer
Hvem udfører
legepladstilsynet?
Tidsinterval?
Hvordan følges der op på
tilsynet?
Ejendomscentret kommer på bygningsgennemgang hvert år.
Ejendomscenteret udfører evt. reparationer
Hvem sikrer ordentlig
hygiejne?
Hvordan sikres fokus på
børn og voksnes
hygiejne?
Der er meget beskidt i hele institutionen. Rengøringen er
mangelfuld. Børnehaven er 40 år gammel og nogle steder
slidt. Fx gulvene. I perioder er vi gode til at spritte af.
Vi bruger underlag, handsker og forklæder når vi skifter børn
på puslebordet.
Hvilke retningslinjer har I
for ture ud af huset med
børnene?
I vuggestuen: 1 voksne til 3 børn. Man er minimum 2 voksne.
I børnehaven: 2 voksne til en gruppe børn. Hvis behov og
mulighed tager 3 voksne afsted
Hvilke retningslinjer har I
for opsyn på
legepladsen?
2 voksne. De ældste børn må lege alene (5-6 børn). Vi
vurderer dog hvilke børn det er.
Hvordan sikrer I, at alle
medarbejdere, inklusiv
Overlevering mundligt og skriftligt via politikker og
retningslinjer der er i huset.
3
tidsbegrænsede stillinger,
kender til
retningslinjerne?
Overgange og sammenhængende forløb
Hvordan fungerer
samarbejdet om
overgangen fra dagtilbud
til skole mellem jer,
forældre, skole og SFO?
Løbende dialog med forældrene om skoleparathed/krav.
Samtaler med forældre hvor der er et behov. 0. klasses
underviser kommer og fortæller forældre og personale om
hvilke krav og forventninger de har til det kommende
skolebarn. Overleveringsmøder med SFO´en.
Hvordan arbejder I med
børnenes skoleparathed?
Løbende i de tre år børnene går i børnehave og selvfølgelig
mere intenst det sidste år. Vi arbejder med sociale
færdigheder gennem fx Fri for Mobberi. Stiller større krav.
Forskellige ansvarsopgaver. Skoleopgaver.
Hvilke tiltag har I for at
sikre børn og familier en
vellykket overgang
mellem hjem og
dagtilbud?
Opstartsmøder mellem forældre og institution hvor der aftales
start og indkøring. Overlevering fra vuggestue til børnehave.
Daglige samtaler i starten om barnet og dets trivsel.
Forældresamarbejde
Hvordan inddrages
forældrene i børnenes
trivsel, sundhed, udvikling
og læring?
Løbende dialog. Samtaler efter behov. Brug af eksterne
samarbejdspartnere.
Opfølgning på arbejdet med LP-modellen
Hvordan arbejder I med
LP-modellen?
På p-møderne hver 4. uge. Vi tager problemstillinger op fra
hverdagen. Observeret, filmer, læser litteratur og tager
konstruktive diskussioner.
Hvordan afholdes
LP-møder?
1½ time på personalemøderne. I afdelingerne Vuggestue og
børnehave. Tovholder, referent. Vi bruger store post-it´s til at
visualiserer processen for alle.
Børn i udsatte positioner
Hvordan arbejder I med
at støtte alle børns
deltagelse i
fællesskabet? Og
hvordan følger I op på
om disse indsatser
virker?
Tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (8 ugers
handleplaner). Vi deler børnene op i forskellige grupper efter
behov. Vi følger børns spor. Arbejder også med det der
interesserer dem.
Der er en stor udfordring at børn starter i BH når de er 2,10 år.
Hvordan fungerer det
tværfaglige samarbejde?
Er der udviklingspunkter
eller behov for
forbedringer?
Vi har et tæt og godt samarbejde. Vi laver aftaler efter behov.
Vi oplever dog at de ikke altid har tid til at komme i det omfang
som vi ser som ønskværdigt.
4
Til drøftelse
Udvælg to fokuspunkter
der ønskes drøftet/givet
sparring på til
opsamlingen på tilsynet
Udfordringer med at børnene starter når de er 2,10 år. De er
små og kan ikke altid honorer de krav der stilles til et
børnehavebarn.
Ændringer i børns attitude. Curling børn. Stejler ved de
mindste kravs situationer, stædige, meget egoistiske, dårlige
til at samarbejde og tage hensyn til andre. Alt skal diskuteres.
Manglende respekt for voksne og de andre børn.
Hvordan kan vi bruge SDA- Brug af de pædagogiske
konsulenter: Vi aftalte at jeg kunne byde ind på deres
pædagogiske dag i oktober.
Udfyldt af: Maiken Rangel, Leder og Lone Cramer-Petersen, afdelingsleder i børnehaven
(Birkebo)
Dato: 11/1 - 2018
5
Følgende udfyldes af den pædagogiske konsulent på baggrund af iagttagelser
fra tilsynsbesøget:
Børne- og læringsmiljøet.
Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, trivsel, sundhed,
udvikling og læring i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde
Den fysiske indretning:
Hvordan stimulerer og inviterer
indretningen af det fysiske
læringsmiljø til leg, læring og
udforskning?
Da jeg var på besøg i institutionen, var børn og
voksne fordelt i rummene. I huset er der en tydelig
struktur i form af en LEAN- tavle som fordeler de
voksne i rummene/aktiviteter, (efter deres mødetid),
og så kan børnene selv vælge hvor de har lyst til at
være.
I hvor høj grad er det muligt, at
fordybe sig i lege og aktiviteter
uden forstyrrelser?
I hvor høj grad er læringsmiljøet
præget af støj og larm?
Hvordan understøtter den fysiske
indretning kommunikation mellem
børn og voksne og mellem
børnene?
Hvordan understøtter den fysiske
indretning børnenes sproglige
udvikling?
Hele huset har deltaget i kursus med tegn til tale- og
dette giver mening både i forhold til
vuggestuebørnene og de 2- sproget børn.
De har valgt ikke at sprogvurdere børnene men
bruger i dagligdagen megen dialog, for at understøtte
børnenes begrebsforståelse og sproglige udvikling.
Det pædagogiske personale:
Hvordan fremstår personalet som
positive rollemodeller, der
understøtter alle børn i engageret
deltagelse i dagtilbuddets
aktiviteter?
Jeg deltog i vuggestuens aktivitet om formiddagenhvor
de havde lånt børnehavens motorikrum. Hvor en
voksen lavede et læringsmiljø hvor der blev sunget
og kroppen blev brugt. Dette var en tydelig planlagt
aktivitet hvor den voksne havde forberedt forskellige
sange/teater og børnene deltog på deres forskellige
niveauer. Det var tydeligt at børnene var meget
interesseret i det der skete og begejstret deltog i
aktiviteten. De voksne gav børnene mulighed for
forskellig deltagelses niveau og det var fint at opleve
at de børn der havde lyst til at bruge kroppen når der
var musik fik lov til det.
Opleves personalet som
nysgerrige på børnenes
perspektiv, med fokus på børns
undring og optagethed?
Børnefællesskaber:
Opleves børnefællesskaberne
som positive samspil præget af
åbenhed, tryghed, venskaber og
nysgerrighed?
Min oplevelse var at personalet i hele huset var
meget opmærksom på det enkelte barns trivsel,
udvikling og lærings-potentiale. Samt på
børnefællesskabet, hvor aktiviteterne tilrettelægges
ud fra børnenes udviklingsniveau.
Hele huset gav mig en oplevelse af meget
nærværende og dygtige voksne.
Har alle børn mulighed for
deltagelse i fællesskaberne? Er
fællesskaberne rummelige i
forhold til børnenes forskellige
måder at udtrykke sig og deltage
på?
To fokuspunkter:
Konsulenten udvælger to
fokuspunkter der særligt ønskes
dialog om
1) Børns seksualitet: Dette var nævnt i
tilsynsrapporten fra 2015, og blev drøftet overordnet.
6
2) Stukturen omkring LEAN-tavlen
Opsamling på fælles drøftelse mellem leder og pædagogisk konsulent
 Opsamling generelt på
lederens beskrivelser samt
konsulentens iagttagelser
 Opfølgning på
beredskabsplaner
 Opfølgning på arbejdet
med politiske mål
resultatmål og indsatser i
praksis
Der er en tydelig voksenorden i hele huset,
hvilket skyldes brug af LEAN-tavle.
Birkebo har prioriteret ikke at sprogvurdere, men
alle i huset kan bruge tegn til tale og der er fokus
på daglig dialog og brug af hjælperedskaber som
piktogrammer. Samtidig er der afsat tid til faste
sproggr. hver onsdag. Vi drøftede behovet for at
have ekstra øje på børns begrebsforståelse,
hvilket kan være svært at spotte.
Tydelige beredskabsplaner
Der arbejdes pt. på at indarbejde det nye
dagtilbudsudspil i de politiske mål, og derved
skabe sammenhæng og mening i forhold til fokus
på kerneydelsen.
Opmærksomhedspunkter på
baggrund af den fælles drøftelse
Arbejdet omkring de 2- sproget børn fylder rigtig
meget- et opmærksomhedspunkt som den pæd.
konsulent vil tage videre i forvaltningen.
Anbefalinger og evt. påbud fra den pædagogiske konsulent
Anbefalinger
Påbud
Tilsynet er foretaget af: Jeanette Thomsen
Dato:
Siden er sidst ændret: 24-06-2019 Til top