Skiftetøj

Skiftetøj:

 

I barnets garderobe står en kasse, som er til skiftetøj. Det er vigtigt, at der er rigeligt skiftetøj og at det passer til årstiden og at det er tøj der må bruges. Hvis man kan se ved afhentningen, at ens barn har fået andet tøj på end det havde fra morgenen, er det vigtigt at fylde kassen op igen.

Vi har erfaring for at børn, der lige er startet i børnehave, er meget draget af vores vandhaner på badeværelset. De er let tilgængelige og børnene er også på toilettet, uden der altid er en voksen med. Dette kan medføre våde ærmer og ofte flere gange om dagen.

Husk at tage kassen med hjem hver fredag, så garderoberne kan rengøres. Her har man også lejlighed til, at tjekke op på hvilket tøj der er i kassen og fylde den op.

I garderoben skal der også være overtøj, som passer til årstiden. Ved overgangene fra årstid til årstid er det en god ide med termotøj. Regntøj og gummistøvler forventer vi at der er hele året, da vi er ude hver dag i alt slags vejr.

Hvis dit barn har haft uheld, lægger vi tøjet i en pose, som bliver lagt på en hylde under halvtaget. Der bliver sat en info seddel om dette på barnets garderobe.

I vinterhalvåret er det en god ide med sutsko. Ofte kan sandalerne fra om sommeren bruges, hvis de stadig passer barnet.

Vi opfordrer til at I som forældre og børn rydder op i garderoben, inden I går hjem om eftermiddagen. Lægger sutsko på plads, vender overtøj den rigtige vej så det er klar til brug dagen efter, stiller sko/støvler op i garderoben så gulvet bliver frit. Børnene lærer herved at få medansvar for deres egne ting.

Siden er sidst ændret: 23-03-2015 Til top