Modtagelse af nye børn

Modtagelse af nye børn i børnehaven:

 

 

Inden dit barn starter i Birkebo Børnehave vil I modtage et brev fra os. Hvis dit barn allerede går i Birkebo vuggestue vil brevet blive hængt op i barnets garderobe. Hvis dit barn kommer fra en anden institution eller dagpleje, sender vi brevet hjem til jer.

Dette brev vil indeholde, velkomstbrev, børnehavens kalender, velkomstfolder samt kartotekskort, som skal udfyldes og afleveres i børnehaven ved start. Vi indbyder til en opstartssamtale, hvor vi fortæller om børnehavens dagligdag og lidt om den gruppe dit barn skal starte i. Der vil være en masse praktiske oplysninger som omhandler bleer, skiftetøj mm. Til denne samtale har I også chancen for, at fortælle om Jeres barn og om der er særlige forhold, som kan lette opstarten. Endvidere vil vi gerne høre om eventuelle hensyn der skal tages, som fx allergi.

På opstartsmødet aftaler vi hvordan indkøringen af Jeres barn skal være. Som udgangspunkt har vi ikke nogen fast procedure i forbindelse med indkøring, men tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets/Jeres behov. Dog anbefaler vi at barnet har forholdsvis korte dage den første uge.

 

Siden er sidst ændret: 24-03-2017 Til top