Hvem er vi?

I Birkebo har vi tre afdelinger: Børnehave, vuggestue og en basisgruppe med børn med særlige behov.

Børnehaven:

Børnehaven er normeret til 42 børn på årsplan, men har i perioder både flere eller færre børn. Børnehaven er funktionsopdelt hvilket gør at der er tid til længere uafbrudte legeforløb i det daglige. Da børnene må færdes over alt i huset, betyder det, at det enkelte barn får en god kontakt til alle børn og voksne. Det skaber tryghed for det enkelte barn. Børnene tilhører dog en fast gruppe, som er inddelt efter alder (Yngste, mellemste og ældste). Da grupperne er aldersinddelte kan antallet af børn variere fra gruppe til gruppe/år til år. Hver dag spiser vi frokost i disse grupper og vi holder samling tirsdag, onsdag og torsdag ligeledes i disse grupper. Der er to faste voksne tilknyttet hver gruppe, som følger børnene i de 3 år, de går i børnehaven. De voksne, der er i gruppen, har den overordnede daglige kontakt med forældrene.

 

Vuggestuen:

I vuggestuen er der to stuer – sommerfuglestuen og larvestuen. På larvestuen er de 8 mindste børn. På sommerfuglestuen er de 16 ældste børn. Dog er denne gruppe delt i to, så de også er en storbørnsgruppe. Det er de børn der er på vej i børnehave og børnene er mellem 2½ og 3 år.

 

Lille Birk:

Lille Birk er normeret til 6 børn med særlige behov. Der er tilknyttet 3 pædagoger og 1 studerende Her tager man meget udgangspunkt i det enkelte barn og hvad det har brug for.

For de fleste børn i denne gruppe vil målet være, at blive inkluderet i børnehaven på lige fod med de andre børn. Børnene vil deltage i aktiviteter i børnehaven, når børnene er klar til det. De deltager i det omfang de har overskud til at involvere sig med andre børn.

 

Siden er sidst ændret: 23-03-2015 Til top